Idekatalog

Muligheder for aktiviteter som led i Hygiejneugen

Et råd om synlighed…
Husk evt. at tage kontakt til lokale medier, politisk valgte/borgmester og undersøg naturligvis behovet for tilladelse fra andre myndighed til typen af event, men også behovet for dialog med målgruppen via personalemøder, forældremøder eller lignende. En dialog med arbejdsmiljørepræsentanter kan i sig selv være en god idé til fremtidigt samarbejde og fastholdelse af indsatser.

Kreativt eksempel på konkurrence på Bornholm fra 2020…

Generelle muligheder

På arbejdspladsen/kontoret

  • Overvej hvilken rolle smitsomme sygdomme og forebyggelse spiller på arbejdspladsen – for hvem, hvornår og hvor meget
  • Opsætning af gratis plakater før, under og efter Hygiejneugen – og tale om hvorfor
  • Uddele materiale til medarbejdere, kunder eller andre interessenter – og tale om hvorfor
  • Håndvaskedag – fx i kantinen eller receptionen
  • Konkurrence på intranettet – fx med tips til hygiejne og biografbilletter som gevinst
  • Download nogle af Rådets Gode Råd om hygiejne her – og tale om udfordringerne og mulighederne lokalt.
  • Brug hygiejnekage som invitationen til et møde eller snak om lokal forebyggelse
  • Gennemgå håndvaskefaciliteter og rutiner – og tage en snak om samme på personalemøder
  • Se på hygiejne i jeres APV
  • Kig på rengøringsrutiner – både i kvalitetsniveau og som målrettet værktøj til smitteperioder
  • Tag en dialog i ledelsen om strategi for fremmøde med sygdom – syge medarbejdere kan give smitte videre
  • Se på hygiejnerutiner i kantine/frokoststue – i sidste tilfælde fx også med tanke på at sikre regelmæssig rengøring/oprydning i et fælles køleskab.
  • Sætte mærkater på køleskabsdøre – “husk hygiejnen”
  • Sætte mærkater på toiletdøre – “husk håndvasken”
  • Overveje hygiejnepolitik og kommunikation – især hvis arbejdspladsens politik har betydning for sundhed og omsorg for andre
  • Kig i Sundhedsstyrelsens “Inspiration til Lette Løsninger” for arbejdspladser – og prøv

Skoler

  • Leg med ATP – for at ”se” mikrobiologien
  • Vask hænder-øvelse – med olie og glimmer/kanel/sand
  • Kahoot-konkurrencer
  • Find Coli-bakterier (kræver varmeskab)
  • Test håndhygiejnen med toastbrød (kræver ikke varmeskab, men 14 dage)
  • Undervisningsmaterialer i klassesæt (e-bug, Ren Dag, Abena, Tork)
  • Øvelser med og om tablets
  • Skoletoiletfokus – kultur, oprydning, ansvar, rengøring
  • Hygiejneuge som emneuge
  • Undervisning af klassetrin i hele kommunen
  • Fælles event med teater/diplom/konkurrence
  • Sangkonkurrence
  • Kreativ dyst – ”Flotteste toilet”, ”Reneste klasse”
  • Samling på tværs af skoler
  • Hygiejnekage
  • Kig i Sundhedsstyrelsens “Inspiration til Lette Løsninger” for skoler – og prøv

Daginstitutioner

  • Teater
  • Sanglege
  • Plakat i vindfang
  • Uddeling af klistermærker til køleskabet hjemme – eller evt. sæben på toilettet
  • Morgenevent for forældre og børn
  • Koncepter – Prinsessen der ikke ville vaske hænder, Victor, Ellas håndvaskeeventyr
  • Hygiejnekage (også til forældre)
  • Udflugt til lokalt plejehjem til fælles snak om hygiejne – barn og voksen
  • Undervisningsomgang for personalegruppen
  • Gennemgang af rutiner v. fx omgangssyge, tøjvask, bleskift
  • Anerkendelser ”Bedste hygiejnekollega”
  • Kreativ dyst – ”Bedste sang”, ”Bedste digt”, Bedste Dans”
  • Flash mob

Pleje/omsorg

  • Neglekit
  • Fokus på morgenmøde
  • Gennemgang af rutiner v. fx tøjvask, bleskift, smykker, arbejdsdragter, håndtering af udbrud (fra influenza og norovirus til MRSA o.l.)
  • Spørgekonkurrencer; ”Resistens – hvem ved hvad”, ”Tip en ren hånd” etc.
  • Anerkendelser ”Bedste hygiejnekollega”
  • Kreativ dyst – ”Bedste sang”, ”Bedste digt”, Bedste Dans”
  • Flash mob
  • Hygiejnekage

Tandplejen

  • Uddeling af materialer
  • Demonstration af mobil klinik
  • Deltagelse i fælles event med andre kommunale enheder
  • Foredrag på tandklinikken
  • Servicetjek til tænder-event
  • Synlig rengøring
  • Bod/Stand med uddelingsmaterialer
  • Hygiejnekage
  • Anerkendelser ”Bedste hygiejnekollega”
  • Kreativ dyst – ”Bedste sang”, ”Bedste digt”, Bedste Dans”

IT-afdeling

  • Fokus på tastaturer og overflader
  • Konkurrencer på intranet
  • Opmærksomhedsklistermærker på udstyr
  • Indsamling af data

 

Hygiejneugens materialer – skæve idéer 

Pakken med materialer er sammensat til at blive brugt dynamisk. På tværs af kommuner, forvaltninger og institutioner er de fysiske rammer, ressourcer, muligheder og motivation jo ikke helt ens, så nedenstående er først og fremmest ment som skæve end snarere end forpligtende forslag.

Hvor kan man bruge dem?
Rådhuset (og kantine), kontorer, skoler og uddeling til elever, daginstitutioner, plejehjem, hjemmepleje, facility management, rengøring, indkøbscentre, bibliotek, kulturhus, vej&park – fantasien sætter grænserne.

Kan man gøre andet end at tage det på?
T-shirts og buffs kan naturligvis fordeles til de aktive fagpersoner for at give synlighed – men kan også bruges som udstilling på en mannequin eller til gevinster. Hvis man ikke har plads til at gemme dem til næste år, så kan man også skære en brugt t-shirt i strimler og være en Hygiejneugen-bordskåner?

Kender man ikke en buff i forvejen, så kan den så i øvrigt bruges som hue, halstørklæde, lægvarmer, pandebånd og meget mere. På samme vis kan badges både bruges til synliggørelse blandt kollegaer, som prikker til at skrive ord på tavlen eller lave pile med. Og mange børn kan også finde dem sjove, da badges ellers kan være sjældne(re) at møde.

Til at hænge op – eller dele ud?
Plakater kan naturligvis sidde på en væg, en dør eller et vindue. Men laver man konkurrencer i slutningen af ugen til kåring af bedste hygiejnesang, dans eller kollega, ja så kan man bruge dem som en slags indpakningspapir. Og siden gemme til juleklip (hygiejne er også vigtigt i julen).

Bordskilte kan stilles på kantineborde, skriveborde eller i receptionen – men kan også foldes som musetrappe eller sættes som streamer i bagruden på en bil.

Indkøbsmønterne fra årets materiale er jo også en nøglering. Det kan også være til dekoration fra tjenestebilens bakspejl og er man kreativ, kan den måske også være en midlertidig ørering – eller måske stilles som uddeling i en reception, uddeling på næste byrådsmøde eller til indkøbsansvarlige af alle slags (med et smil, forstås).

Gode Råd-folderen kan selvsagt uddeles til borgere i alle aldre til en event (efter reglerne). Men den kan også stilles på biblioteket som del af en feature-udstilling om Florence Nightingale eller Ignaz Semmelweis. Eller uddeling på den lokale aftenskoles kursus for madlavning?

Klistermærket med fire råd om håndvask kan sættes på et spejl eller en dispenser – men en hvid køleskabsdør kan også med fordel bruge en sådan reminder. Eller sæt den på et ark papir i en billedramme, så den lettere kan tages ned? Spørg helst rengøringen først.

Logo-klistermærkerne kan være en reminder, en dekoration på nye publikationer, eller en uddeling til børn. Bliver klistermærket sat på de nyuddelte kladdehæfter i skolen, så holder budskabet med lidt held et helt år.

For nogen kan kuglepenne jo bruges som reminder til personale, men det kan også være til borgere. Mens nogle centralt placerede kaffekrus kan bære et budskab (og være en gave eller gevinst) i sig selv – på kontoret, i byrådssalen, skolen eller hjemmet.

Til at tage med hjem?
Hygiejneheltefolder er tiltænkt til brug med 2 ark klistermærker i – som det nok kan ses er børnefamilierne i fokus, da man med den kan snakke om hygiejne i hjemmet. Og gå på opdagelse i hjemmets håndtag, vandhaner, køleskabe, vaskemaskiner og meget mere, så man fælles for talt om, hvad det alt sammen skal bruges til. Og hvornår. Klistermærkerne kan naturligvis også bruges til at pryde en folder man selv printer. Postkortene med heltene på kan så både være en reminder til børn eller voksne – før eller efter man er løbet tør for foldere – men kan også bruges til at sætte fokus på kontaktpunkter.

Fra den udvidede pakke om mundhygiejne?
Her er der jo tale om klassesæt. Nogle daginstitutioner har måske også mod på en indsats – i hvert fald er der i år også en del lærere og pædagoger, som gerne vil være med til at sætte fokus på hygiejnen. Men muleposen kan naturligvis genbruges – både til materialer, men siden til indkøb; også en reminder om hygiejne på farten.

Og om skoletoiletter?
Materialet om skoletoiletter kan med fordel bruges til en workshop med en klasse, et elevråd eller et helt klassetrin. Spørg ind til deres ønsker og tanker, så man kan få et indblik i børnenes forventninger og håb – til indretning, opsyn, lugt, lyd, musik, rengøring, antal osv.

På nogle skoler har man med fordel ladet større børn være rollemodeller og ”forskere” i indsatsen for at inddrage de mindre børn – selvom børnene på hele skole ofte ved, hvor de bedste toiletter på skolen er. Har I også viden om dét?