Om os

Rådet for Bedre Hygiejne – En indsats for sundhed

Hvem er vi?
Rådet repræsenterer alle sider af området hygiejne – med et fælles ønske en bedre anvendelse af viden og bedre indsamling af viden, når det gælder hygiejne. Rådet har eksisteret siden 2008.

Vores arbejde for at sikre fokus på hygiejne går gennem en række arrangementer, events, undersøgelser samt små og større kampagner, der tilsammen kan skabe en forskel og en bedre hygiejne i Danmark. Læs mere her på www.bedrehygiejne.dk eller kontakt os på raad@bedrehygiejne.dk for mere viden.

Hvorfor hygiejne?
Problemer og udfordringer fra hygiejne er en daglig opgave i næsten alle sektorer og brancher i Danmark. Rapporter og undersøgelser viser desværre, at vi ikke bruger al den viden vi har, hvorfor mangelfuld hygiejne anslås at føre til, at mere end 3.000 danskere mister livet hvert år, at forårsage langt over en million sygedage og samlet set koste samfundet mia. af kroner.

Det vil vi gerne ændre på – så vi kan skabe mere sundhed og livskvalitet gennem forebyggelse og god hygiejnisk adfærd.

Størst blandt vores aktiviteter er Hygiejneugen, der hvert år i uge 38 sætter fokus på et hovedemne indenfor hygiejne, men vi afholder også Skoletoiletdagen i maj måned (se www.skoletoiletdagen.dk) og en række andre arrangementer i løbet af året.